mandag den 10. oktober 2011

Så blev der endelig tid til en indlæg mere...

....vi skal altså lige vænne os til det nye tempo i hverdagen!

Men vi har det godt alle tre, og er faldet godt til heroppe. Nu når vi har fået bilen, er det også meget lettere at komme rundt, og vi skal ikke helt så tidligt op om morgenen, nu kan vi slumre helt til kl. 6.........

Vi har haft besøg af hele familien fra det vest-jyske, dejligt at de nu er kommet lidt tættere på.

I sidste weekend havde vi besøg af Olderne fra Lyngby, det var rigtig hyggeligt, og fungerede fint med at de bare kunne sove i vores gæstebolig. Det håber vi at mange af jer vil gøre brug af de næste par år :)

Her er lidt billeder og en lille video - det er endelig lykkedes os at få Sofus til at sidde stille flere minutter af gangen, når han altså bare kan lave puslespil:



Sofus arrangerede og gjorde ved, indtil den perfekte spiseplads var lavet:
 På tur med olderne til Lindholm Høje:

 Gåtur i "brandmandstøj" og "brandmandsstøvler", som Sofus insisterer på at have på så ofte som muligt:


 Den nye foretrukne plads når man skal se film - ned i legetøjskassen, og så på med dynen...

 Tre generationer af Rindom :)


mandag den 29. august 2011

Og så lige en lille film

Sofus som snakker i telefon og danser - det er tydeligt at han er vant til forældre som må bruge armene til andre ting mens de snakker i telefon.....

Lidt nyt heroppe fra...

Vi har det faktisk ret godt heroppe :)
Sofus STOR-trives i dagplejen, og når han er hjemme hygger vi tre os sammen. Mærkeligt så hurtigt det føles naturligt at gå fra at se folk 3-4 gange i ugen, til ikke at kende et øje i miles omkreds.
Mads er begyndt som lærervikar på to skoler, og fortsætter begge steder indtil han er sikker på at have nok timer på den ene af dem. Jeg starter i skole på torsdag, og så vi i officielt alle tre i gang med hverdagen i Nordjylland. Her er et par billeder fra de seneste dages sindsoprivende spændende oplevelser.

Sofus leger på vores lokale bibliotek. De har åbent hver dag fra 8-21, men uden bemanding, man bruger bare lånerkortet for at komme ind - liiiiidt noget andet end i "storbyen"!



Udsigten på vej til "vores" legeplads:


Sofus' yndlingsbeskæftigelse pt.: at kaste sten i vandet:





På vej hjem fra dagpleje. I MØG-hamrende regnvejr. Kunne altså sværge på at vejret heroppe er mere voldsomt i på sjælland....

torsdag den 18. august 2011

Så skulle der gerne...

....være ændret i instillingerne, så alle har mulighed for at lægge en hilsen.

torsdag den 11. august 2011

Så begynder det hele at falde på plads....

Som I nok allesammen har fået fat på, så har jeg endelig fået brev om at jeg er optaget på studiet - sikke en lettelse! Jeg starter 1. september, og Mads starter på seminariet i dag, så nu begynder hverdagen så småt.
Sofus er startet i dagpleje hos Lise og Benny, og han ELSKER det simpelthen. Det er virkelig et fantastisk sted. Lise har strikke hjemmesko til Sofus, laver alt deres mad fra bunden, bager med dem og leger, kysser og krammer fra morgen til aften. Sofus fortæller meget om "Liiish" og "Be-yn", og vil nærmest ikke med hjem igen om eftermiddagen. Vi havde slet ikke turde håbe på at det ville gå så nem - men det var også så tydeligt til sidst at han trængte til noget "mere" end hvad vi kunne give ham.


Ellers går tiden med at cykle....og cykle.....og cykle.... Hold op hvor er der lange a
fstande heroppe, vi får  nemt cyklet 20-30km. om dagen, mange af dem endda på ladcykel!
Vi håber lidt at vi en dag får mulighed for at finde en gammel brugt bil, men nu må vi se. "Rutebilerne" heroppe er både langsomme og sjældne, så indtil videre må vi bare være glade for motionen (det gælder nok mest én af os....ved ikke om I kan gætte hvem der brokker sig mest over det?) Sofus er lykkelig for at cykle, og elsker sin nye cykelhjelm højt, så det er jo altid noget at man ikke også skal høre på brok fra ham, mens man er ved at bestige et mindre bjerg....
I eftermiddag drager vi mod København. Vi glæder os helt vildt! Der bliver meget stramt program, vi vil jo gerne se så mange som muligt! Vi bliver indtil næste fredag, hvor vi så flyver hjem igen for at Sofus lige kan nå at falde til igen inden hverdagen for alvor tager fat.

Vi ses i storbyen!

tirsdag den 2. august 2011

Lidt sommerferiebilleder

Sofus ville lige smage på vandet i vandpytten...

Og synes at moren lige skulle smage på stenen...


                                           Leger at pinden er en "baban"...

søndag den 31. juli 2011

Første indlæg....

Nå....nu prøver vi!
Gider ikke at bruge alverdens tid på at lægge en masse ud på facebook, men vil jo stadig gerne vise jer hvordan vi bor, og hvad vi får tiden til at gå med.
Så nu forsøger vi os med en blog. Ikke at vi bilder os ind at livet her i Nørresundby på nogen måde er sindsoprivende, men vi tænker at det måske alligevel kunne være sjovt for jer at kunne følge lidt med.
De første par uger herovre brugte vi på at få indrettet os, og her er et par billeder af hvordan her ser ud indtil videre: